Munkholm Hundecenter

Behandling og genoptræning af hest

 Hvilke heste har brug for behandling ?
 
Alle heste har indimellem brug for behandling, mange heste går rundt med spændinger og skævheder i kroppen, uden at det bliver opdaget, heste er ligesom mange andre dyr gode til at skjule deres smerter, og det sætter sig derfor til kroniske problemer som er meget smertefulde for hesten.
Ændring i adfærden, som at hesten begynder at bukke, stejle, være utilpas under ridning, gjordkrampe, nervøsitet, stress eller at hesten er sværere at ride på den ene volte, skyldes ofte at hesten har ondt.
Heste under tilridning har også rigtig god gavn af behandling, så de kan få den bedste start på livet som ridehest, uden at få dårlige oplevelser pga. spændinger og smerter.
Det er også en super god idé at supplere genoptræningen med behandling, for at sikre sig at hesten får de bedste betingelser, for at opbygge muskler og lære at bruge sin krop korrekt.
 
Inden behandling:
 
Sørg for at din hest er ren og tør. 
Heste der har lus eller andet utøj i pelsen behandles IKKE. 
Sørg for at placere din hest et roligt sted, hvor den ikke skal rykkes for at evt. forbipasserende heste kan komme forbi. 
Sørg for at være klar 15 minutter før din tid. 
Bliver du mere end 5 minutter forsinket, så skriv en besked. 
Udeblives der fra en aftale eller aflyses der inden for 24 timer før aftalt tid, betales fuld pris, med mindre man kan afsætte tiden til en anden (samme sted og tid)
 
Under behandling:
 
Når hesten gaber, smasker, bliver træt eller lignende er det gode tegn. Det er tegn på at hesten afspænder. 
 
Efter behandling:
 
Det er normalt at man oplever at hesten bliver lidt stiv eller der sker en kortvarig forværring i dagene efter behandlingen. Dette forsvinder efter 2. behandling. 
Hesten skal som udgangspunkt have min. 2 behandlinger for det bedste resultat. 
Mange oplever at hesten drikker og urinerer mere dagen efter behandlingen, dette er helt normalt. 
Mange heste bliver trætte i dagene efter behandlingen. 
Hesten skal altid have mindst 2 fridage efter behandling.